Alternativ til Straffeloven

              For nogle år siden handlede en artikel om en mand, som dømt for kursmanipulation, skulle nogle måneder i fængsel - når der blev plads - der var måneders ventetid. Jeg kendte ikke manden, og jeg har meget lidt til overs for de mennesker, der bliver meget rige af at administrere penge, som ikke er deres egne. Alligevel kan jeg ikke lade være med at spørge: “Hvad skal det dog hjælpe?, bliver man et bedre menneske af at sidde i fængsel?”

              Eksemplet viser, at der er brug for en anden tankegang bag samfundets reaktion på lovovertrædelser. Tidsbestemt fængsling for økonomisk kriminalitet giver ganske enkelt ikke mening. Fordel hans penge til dem, der har lidt tab, gør ham helt eller delvis umyndig, sådan at gentagelser ikke finder sted.

              Har du læst Straffeloven? - Formodentlig ikke, for det har de færreste, og alligevel klarer de fleste mennesker sig gennem livet uden at mødes med denne lov. Det skyldes naturligvis, at vi alle gennem vor opvækst og opdragelse har erhvervet en ret sikker fornemmelse for, hvordan vi skal opføre os. Straffeloven er altså næsten overflødig, men jo desværre kun næsten. 

              Straffeloven beskriver en lang række handlinger, som vi ikke må foretage. Den har således en negativ tilgang til livet. Der står intet om, hvad vi skal eller bør gøre. Tilmed er loven en kombination af at være fuldstændig og ufuldstændig. Fuldstændig fordi kun det, der står i loven eller andre love kan straffes; og ufuldstændig fordi forfatterne har ikke kunnet tænke på alt. Når der så med mellemrum viser sig nye forbrydelser, opstår der diskussion blandt juristerne om, hvorvidt denne nyskabelse er strafbar. Det nye kan være aldrig så ubehageligt; men hvad der ikke er forbudt er “tilladt”. Derefter vedtager politikerne efter nogen tid ændringer af straffeloven til dækning af det uforudsete.

              For enhver tænkt forbrydelse er der i loven specificeret hvilken straf den skyldige skal lide. Etisk er det betænkeligt, at staten uddeler straf. Er påført ubehag etisk forsvarligt, når ubehaget er det egentlige mål? Konceptet er imod de grundlæggende ideer om indbyrdes omgang, så staten sætter et grimt eksempel.

              Forbrydelser gradueres, og de værste straffes hårdest. For eksempel kan man af strafbeskrivelsen se, at kvindeomskæring kun er halvt så slemt som falskmønteri. Tryksværte på papir er værre end kvindemishandling - tænk over det! Til overflod er Straffeloven udformet i et knudret sprog, som er vanskeligt forståeligt for de fleste.

              Blandt fagfolk er det kendt, at straf ikke har nogen gavnlig virkning. Det gælder ved såvel børneopdragelse som fængsling af kriminelle. I mange forhold er virkningen en forværring.

              Med alle disse mangler er det naturligt at tænke på andre muligheder. Vi skal have en adfærdslov og ikke en straffelov.

.

Indledningen kan passende være:

Alle skal leve ærværdigt og bidrage til samfundets ordentlige gang. Landets love skal overholdes. Landet, dets kultur og borgere skal beskyttes.

Herefter er der plads til mere detaljerede forklaringer, af alt det normale, som de fleste danskere finder helt naturligt. Straffeloven kan give inspiration til emnerne, men de skal formuleres positivt. Man skal dette og hint fremfor beskrivelse af de lidelser man ellers bliver tildelt. Så naturligt det er for de fleste, kan det dog være en nyttig liste ved instruktion af indvandrere.

I et senere afsnit kan undtagelserne behandles, altså de undtagelser fra god opførsel, som de fleste ikke kommer i nærheden af, således:

Det påhviler domstolene ved overtrædelser dels at bestemme hvilken afhjælpning overtræderen skal udrede til en skadelidt, dels at bestemme de forholdsregler, der skal træffes til forebyggelse af gentagelser.

Så kan retttens midler beskrives, her kommer en skitse:

Erstatning.           Til en person eller organisation, som har lidt skade forvoldt af andre, kan retten bestemme, at skadevolderen skal yde erstatning. I reglen vil der vøre tale om økonomisk erstatning. Skaden kan være af økonomisk eller for eksempel af ærekrænkende art.

Formaning.         En tydelig tilkendegivelse af at den udførte handling er uacceptabel. Begrebet bruges allerede meget, men kendes i dag under navnet betinget fængsel. “Klip” i kørekortet er et andet eksempel.

Tab af rettigheder.

Kendtest i dag er nok frakendelse af kørekort og retten til at holde dyr, men begrebet kan udmærket udvides til anden delvis fortabelse af rettigheder. Ved økonomisk kriminalitet kan man tænke sig inddragelse af retten til administrativt arbejde, i yderste konsekvens fuld umyndiggørelse.

Fængsel                Hvis personer er blevet skadet fysisk alvorligt, vil fængsling være det naturlige. Umiddelbart kan en dommer jo ikke vide hvor lang tid, der er nødvendig for at undgå gentagelser. Fængsling må derfor være efter behov, som løbende må vurderes. Mod fletal af gentagelser af anden kriminalitet kan fængsling også være aktuelt. Principielt anvendes fængsel kun til dem, samfundet ikke kan have på fri fod.

Udvisning           Udlændinge, som ikke overholder lovene, bør udvises. Afsoning af fængselsstraf inden udvisning koster blot samfundet og giver kun mening som gold hævn, så det skal afskaffes. Sammen med udvisningskendelsen kan passende oplyses, at overtrædelse vil medføre internering uden videre.

Lægelig behandling. 

              Hvis Straffeloven erstattes som antydet vil man opnå en række fordele.

1)          Vejledning af indvandrere ligger lige for.

2)          Lidelse til lovbryderen udgår af repertoiret. Det betyder jo ikke, at de forholdsregler, retten bestemmer, ikke kan være særdeles ubehagelige, men ubehaget er ikke i sig selv målet. Påført lidelse for lidelsens skyld er jo en form for tortur. Hævn, ved vi, kan eskalere, begrebet blodhævn har været anvendt i flere samfund.

3)          Bøder er afskaffet. Det er uetisk, at staten skal have en økonomisk interesse i at borgerne begår lovbrud. Aktuelt er det jo sådan at bødeindtægter indgår i statens planlægning.

4)          Grundloven inddrages som en lov, der kræves overholdt. Mærkeligt nok er det jo nu sådan, at grundlovsbrud som sådan ikke udløser formel reaktion.

5)          Politikernes forglemmelser bliver ikke automatisk lovlige, og nye metoder til at genere medborgere kan umiddelbart behandles som ulovlige.

6)          Dommerne skal vurdere faktiske sager. I modsætning hertil står aktuel praksis, hvor tænkte handlinger beskrevet i Straffeloven danner grundlag for domme. Dette kan også ses som en understregning af magtens tredeling.